Catherine Deneuve
Æresguldpalmer CANNES 2005
Den berømte franske skuespillerinde modtog den 12. maj en æresguldpalme i Cannes. Festivalpræsident GiIles Jacob overrakte hende den, mens hun gav en masterclass i skuespil. "Jeg ville faktisk slet ikke give en masterclass," fortalte Catherine Deneuve i går de par hundrede festivalgæster, der overværede masterclassen, som er et interview overværet af et publikum, der også får lejlighed til at stille spørgsmål.
"Jeg synes, de er for instruktører og manuskriptforfattere. Det er meningen, at en skuespiller frem for alt optræder," sagde hun.
"Jeg var så heldig at arbejde med nogle af verdens
bedste instruktører, da jeg var ung," sagde Deneuve og nævnte
Jacques Demy, Luis Buñuel og Roman Polanski. "Jeg må jo indrømme,
at jeg ikke har nogen skuespilIertræning overhovedet, og at jeg lærte
enormt meget af dem. Hvis jeg havde arbejdet sammen med dem 20 år senere,
havde jeg måske ikke været åben eller givet los på samme
måde,« sagde Deneuve om sin unge år og fortsatte: "Hvis jeg
kun havde været med i film, der var succeser, havde jeg aldrig klaret
den. Min karriere har vippet mellem store film og små produktioner, og
det betyder, at jeg ikke kommer til at kede mig så let. Jeg synes, at
markedsføringen og den glamourøse side af hele filmprocessen er
lidt for meget i fokus i dag. Men jeg har altid vidst, at man ikke skal gemme
sig, og jeg har glædeligt spillet spillet."
