|
Romanen
DE BLANKE
FELTER
af
Agustina Bessa-Luís
2. oplag
kr.250,-
Interview
med Agustina Bessa-Luís
i anledning af udgivelse af DE BLANKE FELTER
Oversætterens efterskrift:
Denne oversættelse kom jeg i gang med i 2006, - Agustinas
seneste roman på det tidspunkt, den tredje i trilogien Usikkerhedsprincippet.
Alle tre bind udgør selvstændige romaner, hvor visse
personer går igen på forskellige stadier i deres liv.
Derfor kunne jeg undtagelsesvis tillade mig at begynde med slutningen.
Jeg var dengang
på besøg hos Agustina for at tale med hende om mit
arbejde med De Blanke Felter, da hun tilsyneladende meget
hellere ville tale om den roman, hun lige var blevet færdig
med, Nattevagten!
Det var så overrumplende, at jeg ikke kunne stå for
straks at kaste mig over den, og derfor kom De Blanke Felter
på stand by imens.
Det er grunden
til, at jeg først nu er blevet færdig med den, - og
udgiver den med en vis bæven. Det er absolut den mest dristige
roman, jeg kender fra hendes hånd.
Jeg var overbevist
om, at Agustina med De Blanke Felter havde haft i sinde
at iscenesætte sin egen tilbagetrækning, det synes romanens
dekonstruktion at tyde på; men så må hun alligevel
være blevet fristet til at kaste sig ud i en tolkning af Rembrandts
gigantiske maleri, og det på trods af, at hun allerede da
var mærket af de mange blodpropper, der endte med at gøre
hende helt stum.
Helt stum føler
jeg mig også efter endt oversættelse af denne roman.
Nu bliver det jeres tur.
Jorge Braga
PS:
På portugisik hedder bogen "Os Espaços em branco"
- "De hvide mellemrum/intervaller/tomrum" ... - "De
blanke felter", om man vil,
for det handler snarere om felter, hvor det ukendte udspiller sig
og præger den ufyldestgørende collage som vi - ligesom
Camilla - selv laver af vores eget liv.
At jeg følte mig fristet til at begynde med slutningen af
trilogien hænger det sammen med, at heller ikke jeg er helt
ung længere og vil gerne nå at sætte fokus på
de fænomener, de blanke felter, som selveste atomfysikeren
Robert Oppenheimer anså for det vigtigste - også i musikken
og i litteraturen.
Hvorvidt jeg efterkommer anmeldernes venlige
krav om en dansk oversættelse af trilogiens to første
bind vil tiden vise. I så fald udkommer Familiens juvel
og De Riges sjæl til sidst her på Ørby
for i bedst Agustinas ånd at lave en sløjfe og ende
med begyndelsen.
"The
uncertainty principle" is actually a cinematic representation
of Werner Heisenberg's quantum physic's principle: The more precisely
the position is determined, the less precisely the momentum is known.
Som regel læser jeg aldrig en bog færdigt, før
jeg begynder at oversætte den. Efterfølgende læser
jeg den selvfølgelig flere gange, under korrekturerne. Og
så retter jeg naturligvis på misforståelser som
kun romanens udvikling afslører, herunder titlens flertydighed.
Som min korrekturlæser Magna Blanke(!) bemærkede, lader
forfatteren til at kende mistænkeligt mange detaljer til hovedpersonens
indre liv i de første kapitler, her aner man allerede uråd.
I lighed med Robert Altmans film Short Cuts springer vi
i bogen fra person til person og ser deres verden fra forskellige
sider. Også Camillas egne erindringer giver forskellige brikker
til puslespillet, hvor vi kun til allersidst ser et næsten
totalt billede. Og her hjælper ikke at snyde, at smugkigge,
for meningen fremgår kun hvis man har læst resten af
romanen...
Når jeg principielt ikke læser en bog før jeg
går i gang med at oversætte den, hænger det sammen
med, at jeg forbeholder mig retten til alle de små overraskelser,
teksten fortløbende byder mig, ord for ord, linje for linje,
kapitel efter kapitel. Og fordi jeg som sagt elsker korrekturerne.
I modsætning til Agustina; så snart hun afleverer sine
sirligt håndskrevne manuskripter, plejer hun allerede at være
i fuld gang med den næste. Hun orker ikke at gå tilbage
og rette, derfor indholder hendes original-udgaver (forsæteligt
eller uforsæteligt?) mange "fejl", forkerte navne
og tilsyneladende usammenhængende referencer, som hun kun
henregner til små skønhedsfejl. Disse fejl er jo rettede
i mine danske versioner, som derved måske har mistet noget
af den henkastede skødesløshed, der præger originalteksten.
Det kan jeg ikke vide.
Agustina
i sin baghave
"Jeg tager ikke mig selv alt for højtideligt. Sådan
lever man bedst.
Tager man sig selv højtideligt ligger man altid under over
for livet."
Første
side af romanen "Sibyllen".
|
|