Romanen
DE BLANKE FELTER
af Agustina Bessa-Luís

2. oplag
kr.250,-



Interview med Agustina Bessa-Luís
i anledning af udgivelse af DE BLANKE FELTER





Oversætterens efterskrift:

Denne oversættelse kom jeg i gang med i 2006, - Agustinas seneste roman på det tidspunkt, den tredje i trilogien Usikkerhedsprincippet.
Alle tre bind udgør selvstændige romaner, hvor visse personer går igen på forskellige stadier i deres liv. Derfor kunne jeg undtagelsesvis tillade mig at begynde med slutningen.

Jeg var dengang på besøg hos Agustina for at tale med hende om mit arbejde med De Blanke Felter, da hun tilsyneladende meget hellere ville tale om den roman, hun lige var blevet færdig med, Nattevagten!
Det var så overrumplende, at jeg ikke kunne stå for straks at kaste mig over den, og derfor kom De Blanke Felter på stand by imens.

Det er grunden til, at jeg først nu er blevet færdig med den, - og udgiver den med en vis bæven. Det er absolut den mest dristige roman, jeg kender fra hendes hånd.

Jeg var overbevist om, at Agustina med De Blanke Felter havde haft i sinde at iscenesætte sin egen tilbagetrækning, det synes romanens dekonstruktion at tyde på; men så må hun alligevel være blevet fristet til at kaste sig ud i en tolkning af Rembrandts gigantiske maleri, og det på trods af, at hun allerede da var mærket af de mange blodpropper, der endte med at gøre hende helt stum.

Helt stum føler jeg mig også efter endt oversættelse af denne roman.
Nu bliver det jeres tur.

Jorge Braga

PS:

På portugisik hedder bogen "Os Espaços em branco" - "De hvide mellemrum/intervaller/tomrum" ... - "De blanke felter", om man vil,
for det handler snarere om felter, hvor det ukendte udspiller sig og præger den ufyldestgørende collage som vi - ligesom Camilla - selv laver af vores eget liv.

At jeg følte mig fristet til at begynde med slutningen af trilogien hænger det sammen med, at heller ikke jeg er helt ung længere og vil gerne nå at sætte fokus på de fænomener, de blanke felter, som selveste atomfysikeren Robert Oppenheimer anså for det vigtigste - også i musikken og i litteraturen.

Hvorvidt jeg efterkommer anmeldernes venlige krav om en dansk oversættelse af trilogiens to første bind vil tiden vise. I så fald udkommer Familiens juvel og De Riges sjæl til sidst her på Ørby for i bedst Agustinas ånd at lave en sløjfe og ende med begyndelsen.

"The uncertainty principle" is actually a cinematic representation of Werner Heisenberg's quantum physic's principle: The more precisely the position is determined, the less precisely the momentum is known.

Som regel læser jeg aldrig en bog færdigt, før jeg begynder at oversætte den. Efterfølgende læser jeg den selvfølgelig flere gange, under korrekturerne. Og så retter jeg naturligvis på misforståelser som kun romanens udvikling afslører, herunder titlens flertydighed.
Som min korrekturlæser Magna Blanke(!) bemærkede, lader forfatteren til at kende mistænkeligt mange detaljer til hovedpersonens indre liv i de første kapitler, her aner man allerede uråd.

I lighed med Robert Altmans film Short Cuts springer vi i bogen fra person til person og ser deres verden fra forskellige sider. Også Camillas egne erindringer giver forskellige brikker til puslespillet, hvor vi kun til allersidst ser et næsten totalt billede. Og her hjælper ikke at snyde, at smugkigge, for meningen fremgår kun hvis man har læst resten af romanen...

Når jeg principielt ikke læser en bog før jeg går i gang med at oversætte den, hænger det sammen med, at jeg forbeholder mig retten til alle de små overraskelser, teksten fortløbende byder mig, ord for ord, linje for linje, kapitel efter kapitel. Og fordi jeg som sagt elsker korrekturerne.
I modsætning til Agustina; så snart hun afleverer sine sirligt håndskrevne manuskripter, plejer hun allerede at være i fuld gang med den næste. Hun orker ikke at gå tilbage og rette, derfor indholder hendes original-udgaver (forsæteligt eller uforsæteligt?) mange "fejl", forkerte navne og tilsyneladende usammenhængende referencer, som hun kun henregner til små skønhedsfejl. Disse fejl er jo rettede i mine danske versioner, som derved måske har mistet noget af den henkastede skødesløshed, der præger originalteksten.
Det kan jeg ikke vide.

Agustina i sin baghave



"Jeg tager ikke mig selv alt for højtideligt. Sådan lever man bedst.
Tager man sig selv højtideligt ligger man altid under over for livet."

Første side af romanen "Sibyllen".