ABL 96år, d.15. oktober 2018

Død den 3. juni 2019

AGUSTINA BESSA-LUÍS

Født 1922 i Nordportugal, en af vor tids største forfattere med et livsværk af usædvanlig litterært format.
Bessa-Luís har modtaget talrige nationale og internationale priser og blev i 1997 nomineret til Nobelprisen i Litteratur som hun skammeligt tabte til klovnen Dario Fo.
Modtaget Camões-pris i 2004, Portugals største litterærhæderbevisning.
Portugals præsident har erklæret landesorg tirsdag den 4. juni 2019, hvor Agustina blev begravet i Régua,
kun i overværelse af sine nærmeste.

Hun var Officier de l'Ordre des Arts et des Lettres de France, medlem af både det portugisiske og det brasilianske Akademi og levede tilbagetrukket i Porto siden 2006, året hvor hun blev ramt af en række blodpropper og udgav sin sidste roman, Nattevagten, - Ørby 2009.
Hendes næstesidste roman De Blanke felter, udkom på Ørby i 2014.
Den udgør en selvstændig 3. bind af trilogien Usikkerhedsprincippet, hvis to første, Familiens juvel og De riges sjæl er under oversættelse.

I den portugisiske litteratur er hun mindst lige så stor som Saramago og Lobo Antunes tilsammen
og kunne godt have fortjent ligeså megen opmærksomhed som sine mandlige kolleger.
Franske anmeldelser

Benn Q. Holm om romanen EN HUND DER DRØMMER:
Dovenskabens natur. Agustina Bessa-Luís' roman er alle pengene værd - med en hovedperson, der er doven som en hund, og en forfatter, der skriver som en drøm.

Hans Otto Jørgensen om romanen ABRAHAMS DAL:
Minder fra et ægteskab. Den ene passage efter den anden står så lysende klart, at man får lyst til at citere i en uendelighed. Agustina Bessa-Luís prosa er tæt og fyndig... Hendes ræsonnementer, som hun drysser med let hånd ned over siderne, er udtryk for en på én gang melankolsk livsnerve og en benhård moralsk anfægtelse over kærlighedens forråelsen.

John Pedersen om EN HUND DER DRØMMER:
Alt i alt er dette en glimrende anledning til at stifte bekendtskab med portugisisk tung- og letsind, og skulle bekendtskabet allerede være gjort er romanen næsten et must.

At læse Agustina er som et kålhoved man tager og tygger et blad ad gangen. Kålhovedet bevarer sin form og holder i mange dage. Og sådan skriver hun, rundt om historien og ind igen og igen.
Jette Walther Birk, efter læsning af KVINTESSENSEN og EN HUND DER DRØMMER.

Margaret Jull Costa: Agustina Bessa-Luís' stories have a fantastical, almost delirious tone, often heading off into very strange territory indeed - in Take Six.

Bjarne Mouridsen: Mit andet hjemland.

Lars Bonnevie i Weekendavisen om KVINTESSENSEN
Caspar Andreas i Kultunaut om KVINTESSENSEN
Caspar Andreas i Kultunaut 2009 om NATTEVAGTEN
Anders Ødegaard i P1s ALFABET om EN HUND DER DRØMMER (Forfattermødet i Møstings Hus)
Henrik Wivel i Weekendavisen om NATTEVAGTEN
Jorge Braga ved udgivelse af NATTEVAGTEN
Jorge Braga om ABL
Jorge Braga om ABL's første bog, Lukket Verden
Anne Lise Marstrand-Jørgensen i Berlingske Tidende om NATTEVAGTEN
Casper Andreas i Kultunaut om DE BLANKE FELTER
Ana Bela Mota Ribeiro entrevista com Bessa-Luís em 2002.

Ovennævnte anmeldelser i uddrag på portugisisk
Críticas dinamarquesas resumidas em português



"Unik fortællekunst" KultuNaut

"Novellerne i ”7 korte” er umådeligt dragende i hele deres dybe uudgrundelighed."

JyllandsPosten

Til Jorge, dette vrag af en båd som Historien egentlig udgør, varm om hjertet ved at se dig klare skærene.
Maria Agustina

Ovenstående tilegnelse skrev Agustina i 2005 i sin bog Rygter og gåder om tolv myter i Portugals historie, men ikke før hun henkastet havde spurgt til min gamle træbåd. Det undrede mig, for den eneste gang jeg i København fik hende lokket ombord forklarede hun sin modvilje med, at jøderne ikke bryder sig om det store vand. ”Derfor fik Moses havet til at trække sig, så hans folk kunne komme tørskoet over”, sagde hun.
Agustina i en nøddeskal.